Søndagshilsen 5.s.e trinitatis

Søndagshilsen 5.s.e trinitatis fra Pedersborg og Bromme kirker

Disciplen som havde svært ved at sige: Ske din vilje!

Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 21-23

Så hårdt talte Jesus ikke engang til dem, der dømte ham til døden

Hvis troens iver kan måles, så var Peter den ivrigste af Jesu disciple. Fiskeren fra Genesaret sø var den første, som satte ord på bekendelsen til Jesus som Guds Søn. ”Du er Kristus”, sagde han, ”den levende Guds Søn”.
Peter ville gøre hvad som helst for sin herre og mester. Herunder beskytte Jesus mod myndighedernes overgreb. Resolut fejer Peter forudsigelserne om Jesu korsfæstelse til side. ”Nej, sådan må det ikke gå, siger Peter. Det skal jeg nok være med til at hindre”. Han er en ivrig forkæmper for alt det med Kristus, men han forveksler sin egen plan med Guds.
Jesus svarer med de hårde ord: ”Vig bag mit Satan. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil”. Så hårdt hører vi hverken Jesus tale til syndere eller de selvretfærdige farisæere. Hverken forbryderne på korsene ved siden af Jesus eller de myndigheder, som dømmer ham til døden, kalder han for Satan. Det hårde ord er møntet på et menneske, Peter, som i den grad er ivrig efter at fremme Kristus-forkyndelsen. Så ivrig at han mener at vide bedre end Gud. Ordene er møntet på det menneske, som ikke kan sige ske din vilje.
Det er svært at acceptere, at Gud ikke kommer til os i glans og magtfuldkommenhed. Det er lige svært for os og for Peter at forstå, at vi møder det guddommelige på et kors. Vi møder Gud i ydmygheden, i det magtesløse, i opofrelsen. Iveren efter at Guds rige med fred og kærlighed må vokse, er god nok. Men iveren for Guds riges udbredelse må tålmodigt holde sig til Guds måde. Guds fred og kærlighed kan ikke fremmes med hårdhed og voldelig indgriben. Den slags fremmer kun ondskaben, og i Bibelen er Satan ophav til alt ondt.
Nå, men det hører også med til Guds måde, at han ikke opgiver et menneske, som Jesus ellers kalder Satan. Inden længe stod Peter i spidsen for den kristne kirke. For Guds tålmodighed kan både udbrede hans kærlighed og menneskers forståelse af ordene: Ske din vilje.

Lars P