Søndagshilsen 2.s.e. Trinitatis

Anden søndag efter trinitatis 

(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Den er vist for langt ude

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det!”

Læsning fra Lukasevangeliet kapitel 14, vers 25-30 

…men tænk alligevel over det

Det er ordet hade, som skurer i vore ører. Vi kender Jesus, som ham der sagde: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Hvorfor sagde han hade din familie og dig selv, når han først og fremmest sagde elske din næste som dig selv?

Store skarer fulgtes med Jesus, fortæller Lukas. De var kommet på grund af det, som Jesus havde gjort og sagt. De ville være med i Guds rige. Forestil dig denne store energiske flok på vej hen for at forandre verden. Men så standser ham, der går forrest, op! Jesus vender sig om mod efterfølgerne og siger: ”I vil så gerne følge mig. Har I tænkt over, hvor langt I er villige til at gå? Det kan være, at I for at nå håbet må give afkald på det, som ellers er allervigtigst for jer. Ja, det kan være, at I må sætte livet ind for sagen.

Jesu ord om at betale prisen lyder måske særligt hårde i en tid, hvor vi vil det hele. Vi vil have både guld og grønne skove, selvom vi godt ved, at det øgede materielle forbrug belaster et grønt klima. Vi vil både have fællesskabets støtte og individuelle rettigheder for os selv. Vi vil gerne mærke Guds ånd, men der er lige noget vi først skal nå. 

Og så vender Jesus sig om og siger provokerende ord. Meget provokerende for der skal meget til at vække mig af min selvoptagethed. Du kan ikke følge efter mig uden at være villig til at ofre noget for det, siger han. At følge efter Jesus er at engagere sig i andres liv, ligesom han engagerede sig. Bruge sin tid, sine ressourcer, måske sit helbred på andre end sig selv og sine nærmeste. Man kan ikke fuldt ud leve af fællesskabet, hvis man ikke vil underkaste sig fællesskabet. Man kan ikke nå ind til roen, hvis man ikke vil opgive det hastige overfladiske. 

Vi må altså vælge. Hvis vi satser på Jesus, stiller han os Gudsriget i udsigt for vores ”far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, vores eget liv”.

Lars P