Søndagshilsen 2.s.e. påske

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker
I en tid hvor vi ikke må se hinanden

Jesus, er du Kristus?
Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.
Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 10 vers 24-31

Sikkert ikke
Den amerikanske sangskriver Susan Werner synger finurligt om sin tro. En af sangene hedder ”Probably not”. Du kan måske høre den her:

Umiddelbart er Werners sang en af mange overfladiske afvisninger af Guds eksistens. Er der en Gud over os? er der evig kærlighed? spørger sangeren og fortsætter: Er der et hjem i himlen? Vil vi hen ad vejen være der alle sammen? Sikkert ikke. Sikkert ikke.

Og hvad med det der med påske, den tomme grav og disciple, der havde set Jesus? Sikkert ikke. Sikkert ikke. Men med et glædesglimt i øjet kommer så sidste vers: Hvad nu hvis jeg har taget fejl, og Gud har været der hele tiden? Vil jeg afslå tilbuddet, når han rækker mig en himmelsk krone? Sikkert ikke. Sikkert ikke.
Jøderne, som på tempelpladsen stillede sig op foran Jesus var ikke i tvivl om Guds eksistens. Selvfølgelig er Gud der. De tvivlede dog på, at Jesus skulle være Kristus. Spørgsmålet kom på tale, fordi hele det kollektive håb handlede om en konge sendt af Gud. En frelser der kunne skabe fred og lykke, nærhed mellem Gud og mennesker. De kaldte deres håb for Guds salvede eller bare Den Salvede. Det hedder Kristus på græsk. Var Jesus, tømreren fra Nazaret, som stod over for dem med de bare fødder i sandalerne, Kristus?
”Jeg kan kun svare med henvisning til mine handlinger”, sagde Jesus. Ja, netop! De havde hørt om det. De havde hørt, at Jesus gav udstødte mennesker plads i fællesskabet. De havde set ham rette ryggen på skamfulde mennesker ved at give dem Guds tilgivelse. Ja, de havde lagt mærke til, hvordan Jesus fik velbjærgede mennesker til at dele med de fattige. Sådan kan Gud ikke være, sagde de på tempelpladsen, og de ville stene Jesus for blasfemi.
Men hvad nu hvis Jesus er bringer af Guds fred? Hvad nu, hvis det er, som Jesus siger? Altså at vejen til Paradis går gennem overbærenhed og barmhjertighed og kærlighed. Hvis han tager os i hånden, fordi vi ikke kan denne nye livsstil selv? Vil vi så sige nej til hans hånd. Benægte at han er Kristus. Sikkert ikke. Sikkert ikke. Vi kan finde ud af det ved at give det en chance.

Lars P

Læs indlægget som pdf. 2. søndag efter påske