Pinsedag

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Gud blæser sin kirke i gang

”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.”
Læsning fra Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4

Hejs troens sejl.
De første medlemmer af kirken huskede, hvordan det var begyndt. Først et kraftigt vindstød og derefter tunger af ild, som fordelte sig på hver enkelt af dem. Sådan have Gud blæst sin kirke i gang. De havde fået ånd og inspiration til at tale om Gud for alle mennesker. De havde fået ånd og inspiration til at leve i et stærkt fællesskab, hvor man tog sig af hinanden og inviterede andre inden for. Det hele var begyndt med tydelige pinsetegn, og derfor huskede de, at det var Guds ånd, som holdt dem i gang.
Mange mennesker lider under forestillingen om, at vi skal klare alting selv. Derfor kæmper de også med selv at finde og vedligeholde troen. Det er ikke let. Nogen har sammenlignet det med at ro en båd over Atlanterhavet ganske alene. Men i stedet for at kæmpe med årene, kan man hejse sejl og lade vinden blæse båden mod målet. Vi kan hejse troens sejl og lade Guds ånde fylde det. For ligesom Gud satte sin kirke i gang med et kraftigt vindstød, så sender han stadig sin Ånd for at vi skal kende ham og blive inspireret til at tage os af hinanden.
Guds pinseånd gør troen mulig. Ånden hjælper os med Guds ord i Bibel og bøn. Ånden lærer os Gud at kende og gør det klart, hvordan vi skal leve sammen. Det gælder stadig, at Gud puster til os.

Lars P