Søndagshilsen 1.s.e. Trinitas

Posted

(Trinitatistiden følger efter de store kirkeårsfester jul, påske og pinse. I trinitatistiden er der især fokus på Jesu undervisning)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

En bøn:

Jesus hjælp mig med at få de penge, som jeg har ret til?

”En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Læsning fra Lukasevangeliet kapitel 12, vers 13-21

Jesu svar:

Ja, de penge er til bekymring for fattig og for rig.

Jeg kan ikke fortælle, hvor i Bibelen man finder ovenstående formulering. Ordret stammer citatet nemlig ikke fra Jesus, men fra Pengegaloppen. Ældre læsere vil måske huske sangen fra Giro 413. Jeg mindes, hvordan det kunne gyse i en lille dreng, når radioen på en fredelig søndag spillede teksten om manden, der var så optaget af sine penge, at han både glemte at spise og drikke.
”Og gubben sad med lystent grin
og kiggede på sit pengeskrin:
kroner 1, kroner 2, kroner 3, kroner 4,
kroner 5, kroner 6, kroner 7, kroner 8,
kroner 9. Han sad på vagt og spring
og sansed ingen andre ting.
Og han talte igen og igen og igen og så sig sky omkring.

Han talte lige til næste dag og døde af et hjerteslag,
for der manglede; en krone, der lå i en hat,
hvor han selv havde lagt den forrige nat.”
Og så kom omkvædet: ”Ja, de penge, ja, de penge er til bekymring for fattig og for rig.”

Der er store ligheder mellem hovedpersonen i Jesu lignelse og gubben i sangen. Først og fremmest smuldrer deres liv bort, mens hele deres opmærksomhed er fokuseret på at passe på den voksende formue.

Hverken lignelse eller sang handler om de fattige. Alligevel henviser sangens omkvæd som en selvfølge til de fattiges pengeproblemer. Og de sultne og hjemløse er konstant en del af Jesu opmærksomhed. For Jesus idylliserer ikke et liv uden penge. De fattiges bekymringer om ”de penge” er reel for Jesus. Hvordan skal der være overskud til et liv med Gud og næsten, når man konstant er optaget af tanken om, hvor det næste måltid skal komme fra? Pengene kan være til bekymring for både rig og fattig. Derfor er Jesu løsning da også en befrielse for begge parter. Vi skal dele med hinanden, så både den rige bonde med fyldte lader og tiggeren kan få et liv inden døden.

Lars P

Søndagshilsen Trinitas søndag

Posted

Trinitatis (fejringen af treenigheden)

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

 

Hvordan skulle det gå Nikodemus?

”Nikodemus var medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd.”

Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 3, vers 1-11

Ånden virkede alligevel i dem
Bare rolig: Fortællingen om Nikodemus ender godt. Det lyder ellers som om den sympatiske mand blokerede for Jesu undervisning. Som om han udelukkede sig selv fra en plads i Guds rige. Nikodemus tilhørte farisæerpartiet, der forfulgte Jesus. I deres fastlåste holdning lukkede de af for ånden, og uden genfødelse ved Ånden kan ingen se Guds rige. Nikodemus havde de bedste hensigter, men hvordan skulle det gå ham?
Svaret kan man se i Pedersborg kirkes altertavle. I det store midterfelt er Nikodemus med til at tage Jesu lig ned af korset, og i billedseriens næstsidste billede er det blandt andet Nikodemus, som ligger Jesus i graven. Nikodemus havde store mængder salve med. Der var omkring 50 kg, som de smurte Jesus ind i, inden de viklede liget ind i tøjstykker. Efter korsfæstelsen havde Nikodemus altså valgt side. Han havde haft svært ved at forstå det med ånden, men Guds Ånd virkede i hans handlinger.
Andre personer i evangeliet fik samme oplevelse af, at Guds Ånd blæser hvorhen den vil. Den rige pengepuger Zakæus lyttede til Jesus og besluttede sig for at hjælpe de fattige med sin formue. Disciplen Thomas havde gennem lang tid fulgt Jesus, men efter Jesu død kunne Thomas ikke tro på Jesu opstandelse. Vendepunktet kom, da Thomas fik lov til at mærke den opstandnes sår fra mishandlingen på korset.
Fra kristendommens grundlæggelse har der været mennesker med manglende evner til at forstå det religiøse sprog. Det med Helligånden sagde dem ikke rigtig noget. Men pointen er, at de lyttede til Jesu ord, og så virkede Ånden i dem alligevel. Den virkede i deres handlinger. Sådan kan det stadig være for os, der lytter til Jesu ord.

Lars P

Valg til menighedsråd -Orienteringsmøde 9/6

Posted

Vil du være en aktiv del af Danmarks mest lokale demokrati?

Orienteringsmøde om menighedsrådets arbejde afholdes i sognegården i Pedersborg tirsdag 9/6 kl 19.00.

Se mere om hvem gør hvad her

Valg til menighedsråd 2020 – efter orienteringsmødet 9/6 mødes vi den 15. september kl. 19.00 til valgforsamlingen.
På valgforsamlingen stiller interesserede kandidater op, der er mulighed for debat, og der stemmes på de enkelte kandidater ved skriftlig hemmelig afstemning. Valgformen ligner umiddelbart det, man mange steder førhen har gjort på de offentlige opstillingsmøder. Det nye er, at der ikke alene opstilles kandidater, men de vælges på dagen for valgforsamlingen. 

Pinsedag

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Gud blæser sin kirke i gang

”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.”
Læsning fra Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4

Hejs troens sejl.
De første medlemmer af kirken huskede, hvordan det var begyndt. Først et kraftigt vindstød og derefter tunger af ild, som fordelte sig på hver enkelt af dem. Sådan have Gud blæst sin kirke i gang. De havde fået ånd og inspiration til at tale om Gud for alle mennesker. De havde fået ånd og inspiration til at leve i et stærkt fællesskab, hvor man tog sig af hinanden og inviterede andre inden for. Det hele var begyndt med tydelige pinsetegn, og derfor huskede de, at det var Guds ånd, som holdt dem i gang.
Mange mennesker lider under forestillingen om, at vi skal klare alting selv. Derfor kæmper de også med selv at finde og vedligeholde troen. Det er ikke let. Nogen har sammenlignet det med at ro en båd over Atlanterhavet ganske alene. Men i stedet for at kæmpe med årene, kan man hejse sejl og lade vinden blæse båden mod målet. Vi kan hejse troens sejl og lade Guds ånde fylde det. For ligesom Gud satte sin kirke i gang med et kraftigt vindstød, så sender han stadig sin Ånd for at vi skal kende ham og blive inspireret til at tage os af hinanden.
Guds pinseånd gør troen mulig. Ånden hjælper os med Guds ord i Bibel og bøn. Ånden lærer os Gud at kende og gør det klart, hvordan vi skal leve sammen. Det gælder stadig, at Gud puster til os.

Lars P

Søndagshilsen 6.s.e. påske

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Jesus beder Gud om at give os kærlighed

Inden tilfangetagelsen bad Jesus:
” Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 17 vers 25-26

Om kærligheden
En dag kom den kinesiske haves ejer og sagde til bambusplanten: Bambus, jeg  kan bruge dig. Bambusplanten spredte sine grene, så at den så endnu smukkere ud og sagde: ”Herre jeg er parat!” Ejeren sagde: Hvis jeg ikke fælder dig, så kan jeg ikke bruge dig! Der blev helt stille i haven. Alle lyttede.

Så sagde bambusplanten: Hvis ikke du fælder mig, så kan du ikke bruge mig? Nej, sagde ejeren.
Godt sagde bambusplanten, så fæld mig. Og lidt efter lå den på jorden. Så sagde ejeren, hvis ikke jeg skærer dine grene af, så kan jeg ikke bruge dig. Igen var der ganske stille, ja selv den sagte susen i træerne hviskede: han kan kun bruge den, hvis grenene skæres af. Godt, sagde bambusplanten igen, så skær mine grene af, for jeg vil gerne være til nytte. Igen løftede ejeren sin økse, og nu lå der kun den slanke stamme af bambusplanten tilbage.
Se sagde ejeren, hvis ikke jeg skærer dit hjerte ud af dig, så kan jeg ikke bruge dig. Hvis du har taget mine grene, og du har fældet mig, så kan du også tage mit hjerte ud af mig, sagde bambusplanten, blot jeg kan blive til gavn og nytte. Og så flækkede ejeren bambusplanten på langs og tog marven ud, og så tog han de to halvdele af stammen med hulningen efter marven på ryggen og gik ud af haven.
Uden for haven var der en kilde. Her anbragte han den ene ende af den første del af bambusstammen, han lagde den næste i forlængelse af den første, og tilsammen nåede de hen til en tilplantet mark. Snart begyndte vandet fra kilden at løbe gennem renden til marken, og snart grønnedes marken.
Nu, sagde ejeren, nu er du virkelig til nytte og gavn.

Lars P

Genåbning – gudstjenester

Posted

I 2. fase af Danmarks genåbning efter corona-epidemien holder vi gudstjenester med begrænset deltagerantal ( 37 kirkegængere i i Pedersborg kirke og 17 i Bromme kirke) og med 2 meters afstand mellem deltagerne. Dog kan kirkegængere med daglig nær kontakt sidde tæt i kirken. Afstandskravet på 2 meter er gældende, hvis vi synger, og synges skal der! Først om Kristus der fra sin plads ved Faderens højre side er os alle nær og derefter søndagssalmer om troen og håbet og kærligheden. Altså gudstjeneste Kristi Himmelfartsdag i Bromme kl 9 og Pedersborg kl 10:30 samt søndag samme tider.

Sundhedsmyndighedernes afstandskrav skal overholdes, og det kan blive nødvendigt af afvise nogen ved døren. Hvis du på forhånd ønsker at vide, at der er plads til dig, kan du med fordel tilmelde dig gudstjenesten på lpo@km.dk eller 5783 0534. Du får svar inden gudstjenesten. Viser tilmeldingerne for stort deltagerønske, vil vi tilbyde flere gudstjenester.

Vær opmærksom på, at covid-19 smittede personer skal isolere sig hjemme.

Lars P

Søndagshilsen 5.s.e. Påske

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Jesus sidste bøn

”Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til….Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi”.
Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 17 vers 1-5 og 11

Mere handling, mindre snak.

Der er måske ikke så mange her på vores egn, som kender Benedikt af Nurcia. Men man kender Ringsteds største kirke, Sankt Bendts, opkaldt efter Benedikt. Og det var munke fra Benedikts klosterorden, som grundlagde klosteret og dermed byen Sorø. Benedikt huskes mest for de forskrifter, han skrev for livet i et kloster. I Benedikts regel lægges vægt på, at munkene deler deres tid mellem fordybelse i Guds ord og praktisk arbejde. Begge dele. En senere tid har sammenskrevet vejledningen i ordene ”bed og arbejd”.
Nogle steder forfaldt munkene imidlertid til den opfattelse, at bøn og Bibellæsning er vigtigere end praktisk arbejde. Vi kender alt for godt varianten, at der ofte snakkes mere end der handles.

Det evangelieskrift, som vi nu en række søndage har læst fra, indledes med en poetisk beskrivelse af, at Gud ville tale, så han handlede. Ordet fik krop i Jesus Kristus. Og i dag hen mod slutningen siger Jesus selv, at han har fuldført Guds gerning. Derpå beder han Gud tage sig af dem, der nu i handling har set Guds Ord. For selv om Jesus er Guds handling, så ser vi ham igen og igen samle håb og styrke i den stille bøn til Faderen. Det er som opskriften på en cirkelbevægelse også for os. I meditationen over Guds ord får vi at vide, at vi skal tage os af hinanden. Og midt i omsorgen for hinanden søger vi bønnen for at finde fornyet tro, håb og kærlighed.

Fordybelse og meningsfuld handling hører sammen. Eller som de sagde i klostrene: Bed og arbejd. Begge dele.

Lars P

Søndagshilsen 4.s.e. Påske

Posted

Søndagshilsen fra Pedersborg og Bromme kirker

Jesus gør Guds vilje

Jesus sagde:

»Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

Læsning fra Johannesevangeliet kapitel 8 vers 28-32

Den ophøjede nyder respekt. Vi kender ham.

Når idrætsudøveren får guldmedaljen hængt om halsen, er det som regel kulminationen på mange års drøm og træning. Medaljen giver anerkendelse og berømmelse. Ophøjelsen til medaljeskamlens øverste trin viser omverdenen, at hun eller han har det i sig.

Det ligger i idrætskampens natur, at kun de få opnår medaljens berømmelse. Men der er andre måder af blive ophøjet på. Forfremmelse, kontant udbetaling eller mange følgere i medierne f.eks. ”Så ved de, hvem jeg er”, kan den ophøjede tænke.

Det var de samme ord Jesus brugte. Han kaldte sig selv for Menneskesønnen: Når I får ophøjet Menneskesønnen, så vil I vide, hvad jeg indeholder og står for. I vil vide, at jeg gør Guds vilje, sagde Jesus. Tilhørerne kendte ham allerede fra hans gerninger, men de kunne ikke forstå, hvad han mente med ophøjet. Ikke før den afgørende påske. Da så og hørte de, at Jesus ikke blev ophøjet på en medaljeskammel eller med mange likes i Facebook. Jesus blev ophøjet på et kors. Hans ophøjelse var at dele vilkår med dem, der er alt andet end ophøjede. De fordømte, de lidende, de sørgende og de bange.

Når I får mig ophøjet, vil I vide, hvem jeg er, havde Jesus sagt. Ja, vi ved, at Jesus er ham, der følger os helt derud, hvor vi ikke kan følge hinanden. Vi ved at Gud ikke har forladt os, selv når det hele brænder på. Vi ved det fra hans Søns ”ophøjelse”.

Lars P