Fastelavn med kirke, tønder og boller

Posted on
Børnenes Pedersborg Kirke
FASTELAVN MED KIRKE, TØNDER OG BOLLER
I fastelavnsugen mødes sjov og alvor.  De gamle traditioner med larm, ballade og rigelig mad lagde op til en tid med fordybelse og nøjsomhed. Når Pedersborg kirke indbyder til børnearrangement fastelavnssøndag den 26. februar, vil børnene også møde både den livsglade lethed og svære tider som en del af menneskelivet. Det starter med gudstjeneste med sjov og alvor for hele familien kl 14.00. Pedersborg kirkes børnekor synger for på de børnevenlige salmer.  Løjerne fortsætter i Sognegården med tøndeslagning, kakao og boller for børn og voksne. Deltagelse er gratis.